
Hej – og hjertelig velkommen til
Jeg hedder Stine Vestergaard, og jeg er mor til en søn på 5 år. Det var netop min søn, som virkelig fik sat skub i min interesse for Human Design.
Da jeg første gang blev præsenteret for Human Design, vidste jeg instinktivt, at dét skulle jeg prøve, og jeg bookede straks en Human Design Reading. Den viste, at jeg er Projektor med intuition som autoritet. Modsat 70 % af befolkningen har jeg ikke konstant adgang til energi. Dvs. at jeg har brug for pauser og alenetid i løbet af dagen, for det er her, jeg lader mit batteri op. Jeg har altid set det som et svaghedstegn. Vores samfund er bygget op omkring, at vi skal arbejde 8-16, og det bliver tillagt en værdi at arbejde hårdt. Som Projektor er jeg en sprintertype arbejdsmæssigt. Når energien er der, er jeg meget effektiv og får gjort tingene på den halve tid, og jeg finder ofte løsninger, der gør, at jeg kommer hurtigst og mest effektivt fra A-Z. Det var fantastisk at høre, at jeg er ikke forkert. Faktisk er jeg lige præcis, som jeg skal være.
Efter min Human Design Reading begyndte jeg at læse mere om det på nettet, og pludselig en dag – ca. 2 mdr. senere – slog det mig, at det kunne være interessant at se, hvordan min søns design så ud.
Det var fantastisk at se, hvordan alt i hans design i den grad gav mening, og jeg er blevet meget klogere på, hvordan jeg kan støtte ham i hans opvækst, så han kan forblive den skønne, dejlige gut, han er. Samtidig har jeg fået en større forståelse for, hvordan vi med hver vores energier påvirker hinanden.
Da jeg opdagede min søns design, tog min interesse for Human Design virkelig fart, og jeg er i den grad blevet stor fan af det her fantastiske værktøj.
Uddannelser
Human Design Reader
Madmentor
Stress Coach
ID Life Coach
Inden jeg bestilte tid, var jeg i sådan en lidt død periode. Vidste ikke rigtig hvad vej jeg skulle, selvom jeg havde hovedet fuld af ideer.
Efter Stine fik fortalt mig hvordan jeg er sat sammen og hvordan jeg rent faktisk fungerer. Ting jeg jo godt vidste, men jeg har altid fået at vide, at jeg var forkert eller at jeg skulle passe ind i en kasse, jeg absolut ikke kunne være i. Så at Stine fik bekræftet mig i, hvordan JEG er som menneske, og at det er helt fantastisk at kunne de ting jeg kan, så har drømmene taget fart. Jeg kan stadig godt blive lidt forpustet over at høre alle de vilde ting, Stine fik sat ord på for mig. Og har jeg en dag hvor jeg ikke lige føler energien er med mig, så lytter jeg til filen igen.
Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor fedt et redskab human design er, og jeg ville ønske at ALLE gav sig selv den gave.

Human Design er et af de bedste selvudviklingsværktøjer jeg har prøvet, og jeg har prøvet mange!
Jeg vil klart anbefale alle der søger viden om dem selv at få lagt et Human design af Stine.

Stine er god til at formidle på en rolig og tydelig måde, hvilket gjorde, at jeg var tryg hos hende. Hun er god til at formidle med fine og forståelige eksempler. Stine er god til at forklare, hvordan jeg kan bruge systemet på ud fra min type, som jeg kan relatere mig til. Jeg kan varmt anbefale at få lagt dit human design hos Stine.

Jeg kan varmt anbefale en session hos Stine, hvis du er parat til dybere indsigt og dermed et bedre fundament til at skabe forandring.

Jeg oplever Stine som meget nærværende, præcis og grundig. Hendes måde at formidle mit Human Design rammer fuldstændig plet, og jeg har både følt mig forstået og set. Og samtidig fået klare løsninger til, hvordan jeg kan leve i overensstemmelse med mit design.

Jeg er Generator og har tillært mig at knokle, men igennem min online session med Stine, blev det tydeligere for mig, at jeg skal lytte mere efter min mave-fornemmelse end min pligtopfyldende hjerne. Jeg skal først agere, når hele kroppen skriger: “HELL YES!”. Det bliver en tilvænning, men med Stines ord in mente, kan jeg øve mig i at følge min lyst og intuition i stedet for mit hoved - uden at føle mig doven❤️!
Tak for den visdom!"

Stine er grundig og forklarer et kompliceret redskab på en let forståelse måde. Jeg har allerede haft flere aha erkendelser. Kan klart anbefales.
