Projectorens Strategi “vente på invitationen”

Jeg kan godt forstå, hvis du er lidt forvirret over din Strategi – for hvad betyder det egentlig at vente på invitationen?

Her et par år inde i min egen rejse med Human Design, lærer jeg stadig nye aspekter af det.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at Human Design kaldes et eksperiment. Selvom du er i puttet i boksen “Projector”, så ved du altid selv bedst. Du skal derfor eksperimentere og drage dine egne erfaringer for, hvad der virker og ikke virker for dig.

Når man læser omkring Projectorens Strategi på nettet, er der ikke 100 % enighed om, hvad man skal inviteres til.

Jeg kommer her med nogle overordnede retningslinjer, som du er velkommen til at lege videre med… 

Andre skal SE DIG først
Som Projector har du en meget stærk aura, der nærmest kan komme ind under huden på folk. Man kalder den penetrerende og absorberende. Din aura borer sig ind i den andens aura, opfanger hvad der foregår under huden på den anden, og så mærker du det på din egen krop. Det skal du kunne for at kunne SE den anden. Dit job er nemlig at guide andre. Hvis du guider en anden person, hvor personen ikke er klar til at BLIVE SET, så lukker deres energi af. Det føles for intimiderende, og de ser og hører dig ikke. Du føler dig OVERSET, spilder din energi og bliver bitter.

For at få succes skal du vende situationen om:

  1. Personen skal SE DIG og dine evner først.
  2. Personen åbner sin energi, når h*n er klar.
  3. DU ER NU INVITERET.
  4. Din aura kan trænge ind, SE vedkommende og give råd mm.
  5. Du føler dig SET, har brugt din energi korrekt og får succes.

Det er ikke kun personer, du virkelig formår at SE. Det gælder også systemer, processer og strukturer mm.

Der vil være mange situationer, hvor du SER den anden, og hvor du ville kunne give et råd, men her er kunsten blot at observere det og vente på, at h*n eventuel bliver klar. Sker det, så får du en invitation – sker det ikke, så er det ikke meningen, at du skal bruge din energi på det. Jeg ved, at det kan være svært at skulle sidde på sine hænder nogle gange og lade det passere – for du vil jo bare så gerne hjælpe. Men tro mig, jeg har gjort mig mange erfaringer på det område – og spildt meget energi på den konto. Du vil føle dig overset, hvis du deler uden invitationen, og den anden person vil tage afstand.

Jeg får stadig tid til anden delt min mening, råd, vejledning mm uden at være inviteret, og det slår aldrig fejl, at jeg ender med at spilde min tid og energi.

Typer af invitationer?
Invitationer kan komme verbalt, fysisk eller energetisk. Verbalt er, når nogen spørger dig om et råd – når nogen inviterer dig til at dele din viden i en podcast osv. Fysisk kan være via brev/mail/sms o.lign.

En energetisk invitation kan fx være, at du taler med en person, hvor du kan MÆRKE, at personen:

     1. Har SET dig
     2. Er åben for dit input 

Nu kan du dele din indsigt, råd eller vejledning.

Jeg kan godt forstå, hvis du har en masse spørgsmål – og jeg skal gøre mit bedste for at besvare dem.

Hvornår skal du vente på invitationen?
Først og fremmest er det kun, når der er andre personer involveret. Når du deler din viden, indsigter, råd, mening eller giver vejledning.

Du skal inviteres ind i diverse relationer:

  • Venskab
  • Date/parforhold
  • Arbejdsrelation
  • Samtaler med folk, du ikke er i en relation med

Hvor længe gælder en invitation?
Det afhænger lidt af situationen. Hvis det er et venskab, så gælder invitationen som udgangspunkt hele tiden. Hvis du mærker en form for afvisning, skal du dog trække følehornene lidt til dig og holde igen med råd osv. Når du mærker en åbning, er invitationen der igen. Ja, jeg forstår godt, hvis du tænker “OMG, det er forvirrende det her”. Det tænkte jeg også i starten, men efterhånden er det faktisk blevet lidt en leg for mig at se, hvad der virker, og hvad der ikke virker. 

Hvis du har været på date med en for første gang, og har lyst til at se personen igen, så ville jeg personligt vente på hans initiativ. Andre skal SE dig og dine egenskaber, før du skal bruge din energi på dem 😉 

Hvad skal du IKKE inviteres til?
Alt, hvad der kun vedrører dig, skal du bare give dig i kast med. Du skal ikke bruge en invitation til at handle ind, åbne en virksomhed, dele opslag på SoMe, melde dig til salsa eller hvad du nu ellers har lyst til. 

Nogle (ikke alle) mener, at man skal inviteres til at flytte. Der er jeg ikke enig. Her udveksler man ikke energi med andre, så det må være ens egen sag.

Hvad med andre Projectors?
Projectors kan altid inviterer hinanden.

Hvad gør jeg i min business?
Du skal se dig selv som et fyrtårn. Et fyrtårn er synlig, og det står støt og lyser ud over havet, så andre kan se det. Det springer ikke i vandet og forsøger at hjælpe andre, der ikke har bedt om dets hjælp. Det lyser, så andre kan SE det og komme hen til det for at blive guidet i mørket.

Du skal gøre dig synlig ved at vise, hvem du er, og hvad du kan. Det kan fx være på sociale medier. 

Du er på ingen måde skabt til at sælge til at jage kunder med opsøgende salg. Du viser, hvad du kan, og hvad du tilbyder af ydelser. Så skal de rette folk nok komme til dig.

Har du modstand på at være synlig?
Mange Projectors har modstand på at være synlige. Jeg kan godt forstå, hvis du også har det sådan, men måske er der også en del af dig, der har et behov for at blive set og ikke mindst føle dig set? Det er en del af dig at BLIVE SET og SE ANDRE.  

Hvad gør jeg, mens jeg venter?
Først og fremmest skal du ære din energi. Virkelig leve som en Projector. Tage pauser og hvil, når du har brug for det. Have fokus på at gøre dét, der fascinerer dig. Styrke dine kompetencer indenfor det område, hvor du ønsker at være ekspert. Du skal gøre det, du synes er sjovt. Jo mere, du hviler i dig selv, jo mere magnetisk bliver du. 

Projectors, der virkelig lever deres design, er meget magnetiske. Det handler ikke om at GØRE eller HANDLE mere. For Projectors handler det i den grad om at lære at VÆRE mere. 

Projectors er blandt de mest effektive. Du kan lave det hele på den halve tid, når du ærer din energi. Det, som tager andre typer 4 timer at lave, kan du gøre på 2 timer.

Jeg håber virkelig, at du er blevet bare lidt klogere på både din type, men især det her med invitationen. Du er altid velkommen til at kommentere eller stille spørgsmål herunder, hvis der er noget, du mangler svar på.

Ellers er det bare om at gå ud og gøre dig dine egne erfaringer…

Hvis du mærker, at du bliver bitter undervejs, så spørg evt. dig selv:

  • Hvor fik jeg ikke ventet på invitationen?

You go, girl – jeg hepper på dig ♥♥♥